Sundheds- og Omsorgsforvaltningens juridiske afdeling søger en juridisk specialkonsulent til det ældre- og socialfaglige område

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

En af vores erfarne jurister har fået nyt job i en anden forvaltning i Københavns Kommune, og vi søger derfor en jurist med erfaring på det ældre- og socialfaglige område til at indgå i det ældre- og socialfaglige team i Juridisk Afdeling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Derfor skal du vælge os

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse inden for sundhedsområdet, genoptræning og hele ældreområdet, herunder hjemmepleje, plejehjem m.m. til borgerne i København. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overtager samtidig en række opgaver fra Socialforvaltningen pr. 1. januar 2027, da kommunen sammenlægger en række områder indenfor bl.a. hjemmepleje, hjælpemidler mv. Socialfaglige forhold på børne- og voksenområdet vil fortsat blive håndteret af Socialforvaltningen.

Stillingen vil have fokus på ældre- og socialfaglige forhold inden for ældreområdet, men på tværs af aldersgrupper inden for fx hjælpemidler.

Du vil være en vigtig sparringspartner for de lokale visitationer i konkrete afgørelsessager og ved mellemkommunale refusionsspørgsmål samt i komplicerede borgerforløb, herunder i klagesager og pårørendeforløb, på vores borgerrettede enheder så som plejehjem og bydækkende enheder.

Du vil få mulighed for at få selvstændigt ansvar og en unik rolle og indsigt i forvaltningens ressortområde og en bred berøringsflade i organisationen.

Du bliver en del af et socialt, dynamisk og spændende arbejdsmiljø tæt på beslutningsprocesserne. Som afdeling prioriterer vi en uformel omgangstone og interesserer os for hinanden. Vi har mulighed for betydelig medindflydelse på arbejdstidens fordeling og placering, og dermed gode muligheder for at skabe sammenhæng og balance mellem familie-, fritids- og arbejdsliv.

Om dig
Du skal have en juridisk baggrund og have erfaring med ældre- eller socialfaglige område. Vi ser gerne, at du har flere års erfaring.

Da du skal agere i en stor og kompleks organisation, lægger vi vægt på, at du motiveres af at samarbejde med andre fagligheder end din egen, og du har forståelse for, hvorfor det er vigtigt, og du trives med at være opsøgende, udadvendt og serviceminded i dit møde med alle samarbejdspartnere.

Samtidig har du forståelse for og erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor borgeren er i fokus, og hvor der ofte er brug for at kunne navigere i komplekse sammenhænge.

Uanset din baggrund lægger vi vægt på, at du bidrager med engagement og helhedssyn i jobbet. Du arbejder effektivt, selvstændigt og struktureret, og du er god til at dele din viden – også når vi har travlt.

Det er vigtigt for os, at du har lyst til at tage ansvar for og være drivkraften i at udvikle og løse de faglige opgaver, som du er ansvarlig for med borgeren for øje.

Om os
Stillingen er placeret i forvaltningens Juridiske Afdeling og refererer til forvaltningens juridiske chef.

Juridisk Afdeling rådgiver direktionen og den øvrige forvaltning og varetager opgaver inden for primært forvaltningsloven, sundhedsloven, serviceloven og ældreloven, men også øvrig lovgivning, som relaterer sig til forvaltningens ressort og opgaveløsning tæt på de borgernære kollegaer.  

Juridisk Afdeling har desuden en rolle i forhold til det politiske niveau, fx i forbindelse med budgetforhandlingerne, de politiske møder i Sundheds- og Omsorgsudvalget og ved udarbejdelse af indstillinger og redegørelser til Sundheds- og Omsorgsudvalget og ved besvarelse af spørgsmål fra medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Juridisk Afdeling består aktuelt af 12 medarbejdere, hvoraf det socialfaglige team består af tre jurister og en student.

Juridisk Afdeling er en del af forvaltningens Center for Ledelse og Kommunikation, hvor de øvrige afdelinger sidder på Københavns Rådhus, mens Juridisk Afdeling sidder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens centralforvaltning på Nørrebro i København.

Vi tilbyder

  • Ansvar og en unik rolle og indsigt i forvaltningens ressortområde og en bred berøringsflade i organisationen
  • Selvstændigt ansvar for egne opgaver
  • Socialt, dynamisk og spændende arbejdsmiljø tæt på beslutningsprocesserne
  • Godt arbejdsmiljø og en uformel afslappet omgangstone
  • En familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • En god arbejdsplads med gode kollegaer og Københavns bedste udsigt
  • En række personalefordele. Se mere på: Medarbejder i Københavns Kommune
  • En arbejdsplads tæt på offentlig transport, herunder metroen
  • Muligheder for kompetenceudvikling igennem kurser m.v.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til dine kvalifikationer og efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontakte juridisk chef Niels Nicolai Nordstrøm på 24 92 70 25 eller specialkonsulent Fritze Helle Krag-Juel-Vind-Frijs på 40 44 33 43.

Søg via linket senest søndag den 31. maj 2026
Vi forventer at holde samtaler i ugerne 24, 25 og 26.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.